Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Limfjordsbørnehaven
Mobil menu

Vores værdier

Hvem er vi? I Limfjordsbørnehaven er en mangfoldig børnehave med en fantastisk placering ned til fjorden og et personale, der samarbejder ud fra høj faglighed om at lave de bedste år i børnehaven for jeres barn. 

Vi vægter medbestemmelse, selvbestemmelse, udvikling, kendskabet til egne og andres behov og fællesskab højt, og vi vil gerne samarbejde tæt med jer som forældre. Vi tager på ture, oplevelser og laver kreative aktiviteter. Vi fejre højtiderne som julefest og fastelavn sammen på tværs af aldersgruppe og med jer forældre og gerne bedsteforældre. En dag i Limfjordsbørnehaven starter altid med et godmorgen og et ordentligt farvel til forældrene, fordi det er vigtigt, at jeres barn får den bedste start på dagen. På stuerne går dagen stille og roligt i gang med leg og dagens planlagte aktiviteter, indtil vi har samling af alle til frokost og frugt igen om eftermiddagen. For os er leg og børnenes venskaber og relationer det vigtigste, og det sørger vi for, de kan dyrke igennem hele deres dag i børnehaven.

Tæt på fjorden: I Limfjordsbørnehaven bruger vi ofte vores unikke placering ned til Limfjorden og med det gamle stadion liggende i tryg og sikker gåafstand. det er fantastiske resurser at bruge til leg og læring for de mindste og de største.

Vi har fokus på dit barn: I Limfjordsbørnehaven har vi FOKUS på netop dit barn. Det FOKUS er summen af de værdier, som vi hver dag arbejder ud fra:

 F ÆLLESSKAB + O MSORG + K OMPETENCER + U DVIKLING + S PROG I Limfjordsbørnehaven arbejder vi pædagogisk ud fra et klart mål. Vi skal gøre børnene parate til at møde verden og møde skolen. Leder og personale arbejder sammen om at skabe de trygge rammer og struktur for udvikling og trivsel, som netop jeres barn har brug for. Vi tror på vigtigheden i, at for at kunne behandle alle børn ens, skal behandle dem forskelligt ud fra barnets individuelle behov. Vi arbejder pædagogisk hver dag på at gøre børnene til selvstændige personer, der kan mærke efter i sig selv og sætte ord på følelser og behov. Jeres barn kan hos os trygt udvikle sig, lære sig selv at kende og få de vigtige færdigheder i at kunne begå sig i fællesskaber - små som store. 

Fællesskab er følelsen af, at Limfjordsbørnehaven er " min børnehave". det er oplevelsen af at høre til og være en del af noget. Vi værner om de små fællesskaber børnene imellem, for det gør dem i stand til at indgå i det store. Vi tager på ture i mindre grupper jævnligt. Det kan være for at styrke en lille gruppe af børnenes sociale relationer og kompetencer eller udvikle færdigheder som motorik og sproglig forståelse gennem leg og læring. I fællesskaberne lære jeres barn at blive opmærksom på sine egne behov, men også andres. Barnet får en følelse af at være værdifuldt for fællesskabet og oplevelsen af at blive savnet ved fravær.

fællesskab

Omsorg er kernen i at skabe trygge rammer, hvor jeres barn kan udvikle sig og trives bedste. derfor er der aldrig langt til en voksen, der kan give trøst og omsorg i limfjordsbørnehaven. vi lærer børnene om empati og gør dem opmærksomme på andres følelser og behov ved også at inddrage dem i trøsten af andre. Vi sørger også for, at jeres barn får den bedste start på dagen ved selv at lade dem vælge den voksen, der går med og vinker farvel, så dagen starter bedst muligt. Hos os bliver barnet set og lærer også at se andre.

Kompetencer bliver styrket ud fra de pædagogiske læreplanstemaer, som vi arbejder med i hverdagen. Såsom sproglig udvikling, motorik, personlig udvikling og sociale kompetencer. Gennem leg og læring udvikler børnene sig. At kravle på sten styrker motorikken, undersøgelse af planter og dyr ved fjorden giver større ordforråd og leg med andre børn betyder personlig udvikling. Vi værner om børnenes egne lege og idèer, og støtter og anerkender dem i lege og interesser.

Udvikling ved vi, sker, når børnene er en del af fællesskabet mellem børn og voksne. Vi bestræber os på at gøre børnene selvhjulpne og give dem medbestemmelse. Børn, der kan selv, skal også have lov til selv at trække i tøj, bestemme om de vil lege ude eller inde og lære om sine egne behov ved at få lov til at tage et stykke fra madpakken, når sulten melder sig. Vi skaber en tryg og struktureret hverdag ud fra børnenes behov, hvor de er med til at forme, hvordan dagen skal se ud. Hvad vi læser, hvor vi tager hen på tur og hvordan der skal leges. I Limfjordsbørnehaven får jeres barn hjælp til at blive mere selvhjulpent, selvstændigt og lære sig selv at kende.

Sprog er en vigtig forudsætning for at blive klar til at møde verden ved at kunne sætte ord på tanker, følelser og handlinger. Vi arbejder pædagogisk med læselege, sangskatten, teater og samtaler i hverdagen, så jeres barn vil kunne udvikle et mere komplekst og nuanceret sprog. Gennem aktiviteter, udflugter og lege styrkes barnets sproglige forståelse for kropssprog, talesprog og billedsprog, og vi sikre en god og respektfuld tone i hele børnehaven. Vi tager os tid til at tale og lytte og have stimulerende samtaler og lære børnene at løse konflikter ved at tale sammen. 

Kom selv og se. Vores døre er altid åbne, hvis I har spørgsmål eller gerne vil se, hvordan Limfjordsbørnehaven er det rigtig sted for jeres barn. Vi glæder os til at se jer.